Film

Mesterfotograf og fotografmester

I omkring et halvt århundrede var det Buus Jensen der tog alle billederne for Aalborg Teater

Fotografmester Buus Jensen står der på visitkortet. Tjah. Titlen siger jo det hele. Man kunne også skrive mesterfotograf, og det er noget ganske andet, men det er også dækkende for Buus Jensens 47-årige virke på Aalborg Teater. Hans billeder er nemlig tæt på det perfekte. - Man skal bare sørge for at filmen er eksponeret rigtig og fremkaldt rigtig, siger Buus Jensen, og får det til at lyde som ingenting. Bare? Ja, han sagde "bare", men derfor er det ikke lige noget, enhver fotograf mestrer. Men at det fungerer, kan man se på de fotostatagtige store billeder af Buus Jensen, der hænger rundt omkring. Kæmpestore billeder optaget på et lille negativ. Men altid lige i øjet. Der stod ikke skrevet, at Buus Jensen skulle være fotograf. Han blev uddannet tekniker, ingeniør, og virkede som sådan i en årrække. En dag skulle firmaet spare. To mand skulle ud. Og Buus Jensen meldte sig friviligt. - Jeg ville jo fotografere. - Mit første professionelle billede tog jeg, da jeg gik i 2. mellem. Jeg var på skoletur til Madum Sø, da der gik ild i skoven. Jeg havde mit boxkamera med. Aalborg Stiftstidendes senere chefredaktør, Alf Schiøttz-Christensen, var der også som journalist, og han fik min film med hjem, og billedet kom i avisen samme eftermiddag, fortæller Buus Jensen, der i dag er 84 år. Han forlod teatret sammen med teaterchef Mogens Pedersen i 1994. Siden har han kun taget billeder til husbehov. Men allerede i 1947 startede han under Poul Pedersen. - De første år var der 12 forestillinger hver sæson på Store Scene. Dengang gik forestillingerne så længe, der var publikum til dem. Nogle gange blev de taget af plakaten efter kun fire dage. Nogle gange fotograferede jeg til den næste forestilling, samme dag som der var premiere på den foregående. Det gik stærkt. Dengang fik skuespillerne rollehæftet og skulle faktisk kunne rollen med det samme. Man lavede en forestilling på en uge. I dag går man noget mere grundigt til værks. Dengang lavede jeg typisk fire-fem billeder til en forestilling. Men efterhånden er der blevet brugt flere og flere billeder. Dengang var fotografen den sidste der kom med ind i produktionen, og det var hans arbejde, der skulle bruges først. Billederne skulle jo også bruges til kataloget. I dag laver man opstillede billeder. Dengang var vi med under en gennemspilning. Jeg startede med at se forestillingen, så jeg vidste, hvor der skulle fotograferes. Så tog vi den en gang til. Jeg gav så signal til lysmanden, når der kom en scene, jeg skulle bruge. Han satte fuld blus på lamperne, og jeg tog mit billede. Jeg kunne egentlig bedst lide at fotografere, når de spillede, siger Buus Jensen. Han mener, at han har fotograferet mellem 250 og 300 forestillinger gennem årene. Han mener også, at han faktisk har set alt på teatret gennem de seneste 55 år. Det bliver vil til omkring 400 forestillinger. - Aalborg er en god by publikumsmæssigt. Det har den altid været. I København har man altid klappet hvis belægningsprocenten var over 65. Det ville være en katastrofe i Aalborg. Buus Jensen fremhæver "Spillemand på en Tagryg" med Erik Paaske som en af sine bedst fotograferede forestillinger. Men også de to gange "Hamlet", han har fotograferet. Det var i 1952 og 1969. Dem er han også stolte af. Selv om Buus Jensen er fotografmester af den gamle skole, sådan en der bare kan håndværket i søvne, er han nu alligevel glad for den moderne teknik. Den indstiller både blænde og afstand, så man kan koncentrere sig om det vigtigste: Motivet. Selv om langt flertallet af Buus Jensens teaterbilleder er i sort/hvid, har han også forstand på farver. Faktisk var det ham, der i 1950'erne opfandt den moderne teknik til kopiering af farvebilleder. Det var dengang fantastisk besværligt, fordi lyset under eksponeringen skulle filtreres meget omhyggeligt. Han fandt i stedet på teknikken hvor fotopapiret bliver eksponeret tre gange i forskelligfarvet lys. Dermed lagde han grunden til dagens moderne fotolaboratorier. Det lyder som noget, der kunne gøre Buus Jensen til en af verdens rigeste mænd. Men nej: - Når man har fået en uddannelse forærende, så må andre da også bruge ens opfindelser, siger han beskedent. Det med copyright har han egentlig aldrig gået så meget op i. Hverken når det gælder billeder eller opfindelser.