Ungdomsuddannelser

Mesterlære skal hjælpe unge med indvandrerbaggrund til uddannelse

Forhandlingerne mellem V/K og Dansk Folkeparti om regeringsgrundlag med Dansk Folkeparti

KØBENHAVN:Regeringen er enig med Dansk Folkeparti om at genindføre den gamle mesterlære. VK-regeringen barslede allerede sidste sommer med tanken om mesterlæren for at få unge efterkommere af indvandrere ind på arbejdsmarkedet, men nu forventer både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, at det bliver en del af det kommende regeringsgrundlag. - Vi vil gerne give et tilbud om en supplerende erhvervsuddannelse, som er mere praktisk orienteret, sagde Anders Fogh Rasmussen søndag efter et møde med Dansk Folkeparti. Mødet i Statsministeriet kom inden han selv og den konservative økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen, i den kommende uge forventer at skrive et nyt regeringsgrundlag. Anders Fogh Rasmussen mødes med Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre mandag, inden han atter tager imod Dansk Folkeparti på tirsdag. Statsministeren håber således, at de to oppositionspartier vil genoverveje deres modstand mod kommunalreformen med et tilbud om at justere reformen på miljøområdet og for små handicapgrupper. Anders Fogh Rasmussen afviste dog, at mesterlæren bliver en andenklasssesundervisning. - Vi har sat det mål, at alle unge skal have mulighed for en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse. Her er der nogen unge, som vil have problemer med at tage en sådan uddannelse, hvis den er alt for teoretisk og boglig. Hvorimod de kunne få en uddannelse, hvis den var mere praktisk orienteret. Derfor er regeringen meget positiv overfor at arbejde med en mesterlære, eller i hvert fald en erhvervsuddannelse, som lægger vægten på det praktiske - og herunder også erhvervsuddannelser som er knap så lange, som dem vi kender i dag, sagde statsministeren. Pia Kjærsgaard mente også, at mesterlæren kan være et middel til at få nogle af de 60.000 flere i arbejde inden 2010, som er en forudsætning for regeringens økonomiske politik, den såkaldte 2010-plan. - Et af områderne vil være, at vi får indført mesterlæren. Om det skal være på den facon, det var før i tiden, det ved vi ikke, men det ligner det meget. Altså en langt mere praktisk uddannelse, sagde Pia Kjærsgaard. Regeringen og dens støtteparti er samtidig enige om at indføre obligatoriske prøver i skolerne, men regeringspartierne overvejer stadig, hvad man kan gøre for at rette op på de problemer, prøverne måtte afsløre. Pia Kjærsgaard kom dog ikke igennem med et krav om at forbyde modersmålsundervisningen i kommunerne, samt en garanti for at en reform af politikredsene ikke betyder drastiske nedlæggelser af kredse. Statsministeren afviste således kravet om at afskaffe modersmålsundervisningen med henvisning til, at "det vil stride mod hele tanken om det kommunale selvstyre". VK-regeringen har tidligere ophævet pligten for kommunerne til at tilbyde modersmålsundervisning og i stedet ladet spørgsmålet være op til den enkelte kommune. Pia Kjærsgaard frygter samtidig, at den bebudede reform af landets nuværende 54 politikredse vil betyde en forringelse af politiets indsats. Et udvalg under Justitsministeriet forventes at anbefale, at det antal skæres ned til mellem 10 og 15 politikredse. - Vi har talt om politikredsene, hvor Dansk Folkeparti mener, at der ligger en flerårig politiaftale samtidig med, at det er en del af strukturreformen. Det regner vi selvfølgelig med, at regeringen tager hensyn til i regeringsgrundlaget, nøjedes Dansk Folkepartis formand at konstatere efter mødet i Statsministeriet. Regeringen og Dansk Folkeparti mangler stadig at diskutere en række større knaster i forbindelse med regeringsgrundlaget - herunder Dansk Folkepartis krav om, at partiets støtte til skattestoppet modsvares med, at det bliver præciseret i regeringsgrundlaget, at lavere skatter reserveres for de lavtlønnede. De to parter diskuterede heller ikke på søndagens møde regeringens ønske om at forhøje børnechecken, der møder modstand fra Dansk Folkeparti. Regeringen og Dansk Folkeparti har endnu ikke diskuteret støttepartiets krav om yderligere stramninger i udlændingepolitikken. - Under alle omstændigheder vil vi gerne have den aftale, vi lavede i forbindelse med finansloven for 2005, skrevet ind i regeringsgrundlaget, så der henvises til den. Så ved man, at der er den aftale. Men det har ikke været det store diskussionsemne på mødet, sagde Pia Kjærsgaard med henvisning til den aftale, der skal sætte yderligere skub i hjemsendelsen af afviste asylansøgere. /ritzau/