Mesterskab i hus

Brønderslev Cross Klub fik en Danmarksmester. Lemvig skulle i år være vært for DM i motocross. To dage var sat af til ræs.

Danmarksmester Frederik Langagergaard i aktion med nr. 36.
Motorsport 26. september 2011 14:23

- Brønderslev havde hele 20 kørere kvalificeret, så det var noget spændende, siger Mette Lykkegaard Jørgensen fra crossklubben. Dagene bød på blandet vejr. Regnen leverede natten til søndag et mindre skybrud, så banen var flere steder et mudderhul, men det forhindrede nu ikke vores kørere i at præstere. Dog kom to kørere galt af sted og deltog ikke søndag. - Frederik Larsen brækkede lørdag kravebenet og Emma Svenningsen måtte en tur på skadestuen med en hofte- og bækkenskade. Men vi havde også en kører, der har kørt en rigtig flot sæson og som fik kronen på værket. Frederik Langagergaard blev danmarkmester i klasse 4B. Der blev opnået følgende resultater: Klasse 2: Femteplads Sebastian Larsen, 10. Frederik Larsen, 11. Jacob Svenningsen, 11. Caroline Dyrbye Beck. Klasse 4A: Tredjeplads Andreas Brix, 8. Jeppe Rosenkilde, 9. Rasmus Thybo. Klasse 4B: Førsteplads Frederik Langagergaard, 6. Frederik Saksager, 10. Anders Lindberg Larsen, 16. Simon Nielsen, 19. Mathias Lykkegaard Jørgensen. Klasse 5A: Tredjeplads Jeff Just, 5. Frederik Sanderhoff, 7. Nicolaj Lykkegaard Jørgensen, 12. Jonas Rosenkilde. Klasse 5B: 10. plads Annsofie Dyrbye Beck, 20. Emma Svenningsen. Klasse 6: Sjetteplads Kris Kjærsgaard, 10. Christoffer Dyrbye Beck.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...