Mesterværk om Eckersberg

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

”Udsigt gennem tre af de nordvestlige buer i Coloseums tredje stokværk. Tordenskyer trækker op over byen” hedder dette værk fra 1818/19. Som den første begyndte han at skildre ruinerne, som de så ud, i stedet for at skildre, hvordan de kunne have set ud i fordums tider. Billedet tilhører Statens Museum for Kunst.

kunstbog Peter Michael Hornung og Kasper Monrad: ”C. W. Eckersberg –dansk malerkunst fader” # # # # # # Peter Michael Hornung og Kasper Monrads bog om C W Eckersberg er den første omfattende bog om kunstneren i over hundrede år og er en bog, der i meget høj grad udfylder et tomrum. Da Eckersberg var ung omkring 1800 var der en håndfuld malere i København. Da han dør kan malerne tælles i hundredvis. Noget man kan se som udtryk for, at et nyt og selvbevidst borgersskab vokser frem i København og præger og erobrer magten i samfundet. Eckersberg er en bondedreng fra en etnisk tysk familie. Han vokser op nord for Flensborg i et rige med mange nationer i den del, der senere bliver grænseland. På kunstakademiet i København, der stadigt på det tidspunkt er en specialistuddannelse for håndværkere, får han de grundlæggende redskaber på plads og vinder det legat, der gør, at han kan rejse til udlandet. Først til Paris og senere til Rom. I Paris opdateres han med alle de nye tanker. Han følger undervisning hos David, den franske revolutions store maler. En malestue hvor det heroiske og det antikke hersker som udtryk for det smukke. Det tankesæt lærer Echersberg så, og derefter bruger han størstedelen af sit liv på at forkaste Davids måde at gøre tingene på. Allerede i årene i Rom maler han det, han ser. Altså Rom som den ser ud på den tid, og ikke som en rekonstruktion af hvordan man dengang troede at alting så ud i oldtiden. Eckersberg maler de ruiner, der stort set uænsede lå omkring i det romerske bybillede som baggrund for gadeliv. At Eckersberg på den måde ser disse levn fra en heroisk fortid, som en usentimental baggrund for hverdagsliv, er en ny måde at se virkeligheden på. At forkaste det heroiske er noget, Eckersberg åbenbart gør, før både Corot og Daumier og de andre store franskmænd, for alvor tager dette skridt . Det er denne iagttagende saglighed, det nøgterne, der er kvaliteten i Eckersbergs kunst. At han netop ikke er opblæst, oppumpet og romantiserende, som man ellers ser det, i den tids dominerende kunstsyn. Der er noget slidsomt og ydmygt i Eckersbergs værk. En ydmyghed overfor sit motiv. Og jeg kommer til at tænke på en gammel maler, jeg engang kendte. At han nærmest som et princip, når han stod overfor et nyt og ukendt materiale, stillede spørgsmålet :”Hvad er det her?” Og begyndte forfra på det stof, han stod overfor. Bogen viser hvorledes Eckersberg gang på gang begynder fra grunden og nyformulerer det ene stofområde efter det andet. Man møder en forskende, eksperimenterende praksis der lyser ud af bogen. Såsom eksperimenter omkring centralperspektivet, beskrivelsen af vejr og skyer som begreb. Det nøgne menneske og opdagelsen af og beskrivelsen af det danske landskab. Eller denne kølige næsten videnskabelige beskrivelse af skibe. Alt sammen brud der danner grundlag for den lange række af hans elever, der senere skaber det, man i dag kalder det danske guldaldermaleri. Eckersberg omgås og samarbejder med førende videnskabsmænd i sin tid. Han lever i en tid hvor det vrimler med genier, som for eksempel H. C. Ørsted og H. C. Andersen i Københavns gader. En tid hvor der, ligesom man ser det i dag, er tætte bånd mellem naturvidenskab og den forskende diskuterende og fremadrettede billedkunst. Og i den anden ende af Eckersbergs værk ser man så hans bestillingsarbejder, som for eksempel altertavlerne, der er monumentale og lyser af ro. Og billederne af nøgne kvinder, der emmer af sensualitet, netop fordi de er så køligt iagttagende. Og i den lange række af uforglemmelige portrætter brænder portrættet af hustruen Julie Eckersberg igennem. Et hverdagsbillede der emmer af varme og kærlighed. Og når man så har set sig mæt i al denne kølige overvejelse, brækker også det billede af Eckersberg med en række løsslupne og skarpe karikaturtegninger. Allerede som ung studerende på kunstakademiet har han erhvervsarbejde som karikaturtegner. Ligesom Eckersberg arbejder med den fortællende billedserie, som medie, som man for eksempel ser det udtrykt i århundredet før, hos den engelske kunstner Hogarth. Hvor er mange af Eckersberg malerier dog vidunderlige og der er mange gode grunde til, at Eckersberg ofte kaldes dansk malerkunst fader. Men det er altså et udsagn man kan diskutere. Der er jo også de navnløse kalkmalere, en Wuchters, en Heimbach, en Abildgaard og en Juel . Og kunstnere som Carl Henning Petersen og Jorn og en lang række andre af tredivernes og fyrrernes unge kunstnere forkastede Eckersbergs måde at gøre tingene på. De så i Eckersbergs billeder en formulering af borgerskabets tankesæt og mente at Eckersbergs påvirkning havde skadet dansk kunst og gjort den småtskåren og provinsiel. Selv dyrkede disse kunstnere fantasien, det kreative og forkastede det sublime håndværk. Og fandt istedet deres fornyelse i kirkernes kalkmalerier, kunst udenfor Europa, gale kunstnere og børns almindelige tegninger. Men er man interesseret i, hvad dansk billedkunst kan tilføre, når den har format, mener noget og er kompetent og sagligt funderet, kan man starte her. En meget velskrevet og indholdsmættet bog om en af Danmarks aller vigtigste billedkunstnere. Gorm Spaabækkultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Peter Michael Hornung og Kasper Monrad: ”C. W. Eckersberg – dansk malerkunst fader” 416 sider, 499 kroner Forlaget Palle Fogtdal