Ishockey

Mestrene ordnede White Hawks

Fornyet spænding i toppen af AL Bank-Ligaen

Frederikshavn White Hawks kunne blot juble en gang i Herning. Foto: Bent Bach

Frederikshavn White Hawks kunne blot juble en gang i Herning. Foto: Bent Bach

HERNING:Frederikshavn White Hawks jublede, da de kort inden klokken 16 og dermed weekendtid fredag fik en bekræftelse fra Udlændingestyrelsen på, at den nye canadier Stéphane Goulet fik sine papirer i orden. Men smidt ind i førstekæden med Morten Lie og Cam Paddock blev Goulet den lille mod Danmarks p.t. stærkeste ishockeyhold, Herning. Midtjyderne blæser derudaf, og selvom Frederikshavn dominerede store dele af kampen skud- og spillemæssigt mod de danske mestre, så kender Todd Björkstrands tropper deres besøgelsestid. Hernings pindsvinehockey stikker man sig på - det gjorde høgene også fredag aften på Heden.

Heldet tippede dog også hele tiden Hernings vej, hvilket blev symboliseret ved 4-1-målet, som var et uheldigt selvmål i en fase af kampen, som gæsterne kontrollerede. Men der manglede også power og vilje til at søge slagsmålene tæt under mål fra White Hawks’ side.

Herning er dermed blot tre point efter Frederikshavn i tabellen. Mestrene har på rekordtid spist et stort White Hawks-forspring op.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst