Mestrene svækket

Aalborg 1. december 2002 07:00

AALBORG: Landsholdsspilleren Jesper Villadsen og centerspilleren Jens Pedersen står over med skader, når HIK Aalborgs regerende danske mestre og indehavere af pokaltitlen i volleyball for mænd i eftermiddag får besøg af DHG Odense i næstsidste runde af grundspillet. Kantspilleren Jesper Villadsen, der også er god for en knaldhård springserv, vred om på den ene ankel sidste søndag i pokalsemifinalen ude mod Skovbakken. I samme opgør brækkede Jens Pedersen, der kom til HIK Aalborg fra Lyseng op til denne sæson, en finger. - Jens Pedersen bliver først klar efter jul, og han er ude af billedet til pokalfinalen mod Holte i Århus 17. december, siger HIK-cheftræner Torben Sørensen. HIK-tropperne har indløst billet til medaljeslutspillet, og derfor sættes Jesper Villadsen på skånekost for at være helt klar til pokalfinalen. - Jesper Villadsen mærkede ikke så meget til skaden, da vi var i aktion mod Skovbakken. Smerterne kom først efter kampen. Lars Mosgaard får derfor spilletid mod DHG Odense. Han skal have spilletid, idet Jacob Vestergaard også er uaktuel til pokalfinalen. Han skal på rejse til Australien, når grundspillet er slut. Derfor har Lars Mosgaard sagt ja til at træde ind i truppen igen, forklarer Torben Sørensen. Har har også et nyt islæt på bænken i skikkelse af kvindeholdets assistenttræner, Thomas Lau. Den tidligere førsteholdsspiller på hæverpladsen er med som gardering, hvis den enlige hæver i HIK-truppen, Morten Schmidt, skulle løbe ind i en skade. DHG Odense snublede - modsat HIK Aalborg - i deres pokalsemifinale mod Holte, og fynboerne kan fortsat nå at overhale HIK-tropperne i grundspillet.jeri

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...