Overenskomster

Metalfolk på bundløn

En sidsteplads i statistikken. Det er den bitre placering for Metal-arbejdere i Brønderslev, når det gælder lønniveauet sammenlignet med resten af landet.

Metal i Brønderslev er dén afdeling i landet, der har de laveste lønninger. Det kunne formanden, Arne M.Jensen, oplyse på generalforsamlingen i aftes. Hidtil har Samsø været i bund, men da Samsø-afdeling er lagt sammen med Århus, har det resulteret i, at Brønderslev måtte indtage sidstepladsen på lønstatistikken. - I årevis har vi kunnet holde os fri af denne meget lidt attraktive placering, men vi måtte derned i et enkelt kvartal. En enkelt afdeling skiller os fra pladsen på det seneste kvartal. Så der er noget at tage fat på ved de lokale lønforhandlinger. - I Brønderslev var lønnen i gennemsnit 136,23 kr. i sidste kvartal af 2005 mod 148,73 kr. i provinsen som helhed og 151,72 kr. i hele landet som helhed. Brønderslev halter således 12,50 kr. under provinsen og 15,49 kr. under landsgennemsnittet.