Arbejdsløshed

Metalledighed er gået helt amok

Formanden for Dansk metal i Løgstør efterlyser initiativer

Karsten Nielsen, der er formand for Dansk Metals afdeling i Løgstør - afdelingen dækker store dele af Vesthimmerland og Han Herred. Arkivfoto: Henrik Bo

Karsten Nielsen, der er formand for Dansk Metals afdeling i Løgstør - afdelingen dækker store dele af Vesthimmerland og Han Herred. Arkivfoto: Henrik Bo

Ledigheden hos medlemmerne af Dansk Metals Løgstør-afdeling, der dækker store dele af Vesthimmerland og Han Herred, stiger i en grad der aldrig er set før. Og der er tilsyneladende ikke lyspunkter forude. Sådan lød det fra Metal-formand Karsten Nielsen, da afdelingen holdt generalforsamling. Siden uge 38 i 2008 har Metal Løgstør udbetalt dagpenge til 281 af medlemmerne, hvilket svarer til 38 procent af medlemmerne. Samtidig har medlemmerne deltaget i 485 kurser, hvilket er dobbelt så mange som i samme periode i 2008. - Vi har aldrig tidligere haft højere ledighed, og den er aldrig kommet så uventet, så kraftig og så uforudsigelig. - Sidste gang ledigheden var på sit højeste var der 110 ledige - det var i 1994, og på det tidspunkt var ledigheden drastisk på vej ned. - I uge 25 i år var der 150 ledighedsberørte, sagde Karsten Nielsen, som ikke tror på, at de mange tabte jobs kommer tilbage. Han frygter i stedet, at den negative udvikling fortsætter og ledigheden stiger endnu mere her i vinter.