Metalstykke fløj gennem forrude

Trafikulykker 13. september 2002 08:00

En mandlig passager i en personbil slap heldigt med en mindre flænge i panden ved et trafikuheld på hovedvej A 13 ved St. Binderup i går eftermidddag. Sammen med en arbejdskollega var han på vej nordpå, da en modkørende lastbil ramte en metalgenstand på vejen. Den fløj op i underkanten af forruden på bilen med de to mænd og videre over i passagersiden og ind gennem den smadrede rude. Passageren blev i ambulance kørt til Farsø Sygehus til behandling af flængen i panden. Ifølge vagthavende hos Hobro Politi var det et rent lykketræf, at passageren ikke kom mere alvorligt til skade ved uheldet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...