Metervare

Godt skrevet, men lammende kedsommeligt, mener lyrikanmelderen. Forside af digtsamlingen.

Godt skrevet, men lammende kedsommeligt, mener lyrikanmelderen. Forside af digtsamlingen.

BØGER Palle Sigsgaard ¿Glitrende støv danser¿ # # # ¤ ¤ ¤ Hun kan være sikker det betyder ikke nødvendigvis at katastrofen er afskaffet Hun kan være sikker på sin tvivl. Hun kan endda være sikker på at hun tvivler på sin tvivl Hun kan være sikker på at hun tvivler på sin tvivl og det virker næsten umuligt så hun giver sig til at feje Hun giver sig til at feje terrassen i stormvejr det virker næstenumuligt så hun fejer nu alt hvad hun kan Men det at en kvinde fejer terrassen i stormvejr betyder ikke nødvendigvis at hun ikke er klar over at det er omsonst Og sådan fortsætter hele første afdeling af den debuterende Sigsgaards digtsamling. Vanvittigt fabulerende med hang til det analytiske. Og selvfølgelig har han sin litteraturhistorie på plads, og selvfølgelig henviser han pligtskyldigt til den bagest i bogen. Og digtsamlingens første del er en hvirvlende kluddermutter. Anden del udspiller sig mellem skrift og virkelighed og er ikke mindre forkludret af den grund. Hvad man siger om første del kunne lige så godt være sagt om anden del med den forskel, at første del er analytisk, hvor anden del er en poetiktekst. I hvert fald er der meget tekst omkring tekst ... og det er der nogen, der tænder på. Den engelske filosof og humanist Bertrand Russel sagde, at begrebet ¿nødvendigvis¿ ingen mening havde uden for logikken. Det er jeg enig med ham i. Derfor genbruger Sigsgaard netop også fragmentet ¿betyder/er ikke nødvendigvis...¿ så uforbeholdent. Hvis ikke der er noget tvingende over verden, skriften, kunsten kunne den altid være anderledes. Som når forlægget til Descartes¿ ¿jeg tænker, altså er jeg¿ inddrages i digtet, jeg citerede fra i indledningen til anmeldelsen: vi kan tvivle om alt, men ikke om det, at jeg tvivler. Sigsgaard er ude i samme ærinde som Descartes: at finde frem til et fast standpunkt i det evigt foranderlige. Men et sådant standpunkt ophæves allerede tidligt med det lakoniske udsagn: ¿Caprifolien står næppe til at redde.¿ Tilbage er støvets dans i stormvejr: det foranderlige, der lige så godt ikke kunne forandre sig; dvs. én stor ophævelse¿. Det er såmænd ikke, fordi det ikke er godt skrevet, men det er bare lammende kedsomligt. Også et bonmot taber pusten ved gentagelse. Skulle jeg ud at bruge 150 kroner, ville jeg nok snarere investere i en god rødvin eller to pizzaer og lave en hyggelig aften for mig og frk. M fremfor at købe denne smældende mismodige metervare. Og fordi det er en metervare, betyder det ikke nødvendigvis, at det er godt. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk [ Palle Sigsgaard: ¿Glitrende støv danser¿ 55 s., 150 kr. Gyldendal.