Aalborg

Metropolens daglige leder er ansat

55-årige Jes Jacob fra Brønderslev begynder 1. januar

Jes Ja­cob skif­ter job­bet som han­dels­chef i Brøn­der­slev ud med en stil­ling som cen­ter­chef i det nye bu­tiks­cen­ter, Me­tro­pol, i Hjør­ring. Ar­kiv­fo­to: Hen­rik Louis

Jes Ja­cob skif­ter job­bet som han­dels­chef i Brøn­der­slev ud med en stil­ling som cen­ter­chef i det nye bu­tiks­cen­ter, Me­tro­pol, i Hjør­ring. Ar­kiv­fo­to: Hen­rik Louis

HJØRRING:- De handlende i Brønderslev er glade for, at Svend Auken har sagt nej til et Bilka i Hjørring. Var det ikke sket, ville vi handlende i Brønderslev blive meget pressede fra begge sider - Aalborg og Hjørring. Sådan sagde Jes Jacob i 1999, da han drev en skotøjsforretning i Brønderslev og var formand for handelsstandsforeningen. Siden er der sket meget i Jes Jacobs liv. Han har været handelschef i Aars i tre år, hvorfra han returnerede til Brønderslev som handelschef i begyndelsen af 2006. Men stillingen som centerchef virkede så tillokkende på den tidligere skohandler, at han søgte, og altså fik, jobbet ... og dermed kommer til at sidde i spidsen for et center, som efter planen skal blive en konkurrent til handelslivet i Brønderslev i Bilka-format. Mindst. Handel skal samarbejde Jes Jacob tiltræder allerede 1. januar 2008. Det er tre måneder før Metropol åbner, hvilket dog ikke betyder, at der ikke bliver travlt på centerlederens nye kontor. Der er nemlig ikke taget stilling til ret meget endnu omkring hverdagen i centret. - Først skal der stiftes en centerforening og en bestyrelse, og der sker først når butikkerne er ved at være på plads. Og først derefter skal vi for alvor diskutere bl.a. markedsføring og aktivitetsniveau, siger Jes Jacob, som dog har en stribe målsætninger. - Jeg forventer, at centret skal arbejde sammen med Hjørring Handelsstandsforening omkring markedsføring på et eller andet plan - det er i hvert fald et umiddelbart ønske fra begge sider, siger Jes Jacob. Han forventer også, at centret og det øvrige handelsliv i Hjørring skal kunne trække kunder fra en meget stor del af Nordjylland. - Det er svært at definere et geografisk område, mend et er stort. Metropol bliver det største center i hele regionen, så det kommer da til at flytte markedsandele - også fra Brønderslev, siger han.