metropols ejere

Ebh-fonden: Konkursboet ejer 20 pct. af aktiekapitalen. Haverslev-Vestergaard ApS: Det nordjyske landbrugsselskab er konkurs og ejer 5 pct. af aktiekapitalen. Konsortium Via Fontana A/S: Selskabet, der er ejet af erhvervsmanden Finn Poulsen fra Herning, ejer 30 pct. af aktiekapitalen. Selskabets egenkapital er negativ med - 165 mio. kr. og er en del af Finn Poulsens koncern F. P. Ejendomme. Om koncernens situation står der i årsregnskabet, at "selskabets ledelse har en tæt dialog med pengeinstitutter, og der er et velfungerende samarbejde omkring etablering af helhedsløsning for koncernen." PDML ApS: Selskabet ejer 10 pct. af aktiekapitalen og er ejet af den københavnske ejendomsinvestor Michael Lexner, der er storkunde i de krakkede banker Amagerbanken og Eik Bank. PG Investment A/S: Ejer 10 pct. af aktiekapitalen. Selskabet er ejet af det islandske investeringsselskab ALMC, der er resterne af den islandske investeringsbank Straumur-Burdaras, der gik konkurs i marts 2009, og af den danske ejendomsudvikler Sjælsø Gruppen, som bankerne har styret gennem økonomiske problemer. Wagner Ejendomme ApS: Ejer 25 pct. af aktiekapitalen. Det Aalborg-baserede ejendomsselskab fik i det seneste regnskabsår et underskud på 6 mio. kr. og har en egenkapital på 113 mio. kr. Selskabet indgår i en koncern ejet af familien Wagner Pedersen. Diverse årsregnskaber