Lokalpolitik

Mette Madsen folketings-kandidat i Århus

Tidligere indsats i Hadsten Byråd bag valg blandt 14 emner

35-åri­ge Met­te Mad­sen er selv­stæn­dig i Skør­ping, men har det meste af sit voks­ne liv haft lyst til det po­li­tis­ke liv for par­ti­et Ven­stre.

35-åri­ge Met­te Mad­sen er selv­stæn­dig i Skør­ping, men har det meste af sit voks­ne liv haft lyst til det po­li­tis­ke liv for par­ti­et Ven­stre.

SKØRPING:Tidligere byrådskandidat for Venstre i Rebild Kommune, Mette Madsen, er nu på vej til at blive opstillet som folketingskandidat i Århus Vest Kredsen. Den har opstillingsmøde mandag 14. Maj på Sabro Kro, hvor kredsens tidligere kandidat, Uffe Ellemann-Jensen indleder med et oplæg om et liv efter politik. Modsat ved opstillingsmødet i Haverslev Hallen 5. marts, hvor der med tre kandidater ved afstemning blandt de fremmødte skulle findes en ny folketingskandidat som afløser for Christian Mejdahl i Vesthimmerlandskredsen, så vil Mette Madsen ikke skulle kæmpe om sit folketingskandidatur på opstillingsmødet mandag aften. - Ifølge Venstres vedtægter har vi i kandidatbestyrelsen lov til at indstille en eller flere kandidater. Da vi finder det useriøst at en mulig kandidat melder sig på selve opstillingsmødet uden at vi eventuelt kender personen godt, har vi i vores regler krævet en tre dages frist inden opstillingsmødet, forklarer Tage Bojsen-Møller, formand for kandidatbestyrelsen i Århus Vest Kredsen. Topfolk bag anbefaling At Mette Madsen som bosiddende i Skørping er blevet valgt som folketingskandidat for partiet i Århusområdet har ifølge Tage Bojsen-Møller baggrund i hendes fem år som medlem af byrådet for Hadsten Kommune, hvor hun ifølge Tage Bojsen-Møller blev kendt for sit store politiske engagement. - Formand for Venstre i Århus Kommune, Mette Christensen, er på samme tid søster til forhenværende borgmester i Hadsten Kommune og den nuværende Favrskov Kommune, Anders G. Christensen. De har begge varmt anbefalet netop Mette Madsen som vores nye folketingskandidat, afslører kandidatbestyrelsesformanden. 14 kandidatemner Kandidatbestyrelsen har ifølge formanden haft 14 emner at vælge imellem som mulige nye folketingskandidater i Århus Vest Kredsen, der gennem tiderne har givet valg til flere Venstre-ministre. - De sidste par måneder har vi arbejdet på at finde den helt rigtige kandidat til at repræsentere Århus i Folketinget. Nogle af de 14 har vi lige så stille siet fra, mens de øvrige har været til samtale med kandidatbestyrelsen. Her var vi ikke i tvivl om at Mette Madsen var den helt rigtige for os, erklærer Tage Bojsen-Møller og tilføjer: - Og vores valg blev truffet alene ud fra de faglige kvalifikationer hos kandidaterne uanset køn og alder.