EMNER

Mexicanske toner i kirken

{ Et af Mexicos bedste marimbaorkestre lader tonerne fylde kirkerummet i Nr. Tranders Kirke tirsdag 15. august. Orkestret hedder Marimba Nandayapa og sammen med den danske marimba virtuose Kai Stensgaard, vil de således fylde kirken med blandt andet den mexicanske folkemusik, argentinsk tango og folklore fra Guatemala. Orkestret Marimba Nandayapa er kendt af rigtig mange mexicanere, og bandet har modtaget mange kulturpriser og rejst jorden rundt som ambassadør for den mexicanske stat. Netop her i 2006 fejrer orkestret 50 års jubilæum, og besøget i Nr. Tranders Kirke er et led i en større turné. Kai Stensgaard har spillet solomarimba i flere år - og har ved flere lejligheder været i Mexico. Desuden er det også blevet til fem cd’er fra Stensgaards hånd.