Lokalpolitik

MF'er giver bud på regionpolitik

Medlem af Folketinget Mogens Nørgaard Pedersen (KrF) kommer lørdag eftermiddag til Slettestrand, hvor han på Sanden Bjerggaard taler om region- og turismepolitik. Mogens Nørgaard Pedersen, der bor i Aabybro og derfor kender egnens forhold, er sit partis regionpolitikordfører. Han har i mange år interesseret sig for lokalpolitik. Endvidere er han næstformand i tingets miljøudvalg og også medlem af skatteudvalget, fødevareudvalget og erhvervsudvalget. Lokalt er han blandt andet medlem af bestyrelsen på Sanden Bjerggaard.