EMNER

MF'er til lokal general forsamling

AARS:Hun er normalt at finde på Christiansborgs lange gange. Men forleden var borgen skiftet ud med Aars, da Bodil Kornbech fra Kristeligt Folkeparti holdt tale ved den lokale forenings generalforsamling. Ud over folketingspolitikerens indlæg var der fokus på, hvordan partiet kan skaffe flere medlemmer lokalt. Selv om der formentlig er længe til næste valg, vil Aars-kredsen allerede gå i offensiven nu. - Det er noget nyt, at vi vil dele materiale ud til folk, når der ikke er valg. Men det er ud fra tankegangen, at det er mellem valgene, at valget skal vindes, siger Anna Vistisen, formand for Kristeligt Folkepartis vælgerforening i Aars-kredsen. På generalforsamlingen gjorde hun status over året lokalt og nationalt set. Hun pegede på, at det især var vigtigt, at partiet kom over spærregrænsen i meningsmålingerne. Den lokale forening tæller godt 150 medlemmer. På generalforsamlingen blev Anna Vistisen genvalgt som formand.