EMNER

MF’ere støtter jernbanekritik

Handicappede og gangbesværede skal kunne komme med toget, mener nordjyske folketingsmedlemmer

Det er svært at komme på toget i Brønderslev, hvis man er blind, og umuligt, hvis man sidder i kørestol, med mindre man har bestilt handicaphjælp tre dage i forvejen, konstaterer Asger Jensen og Per Nielsen. Foto: Bente Poder

Det er svært at komme på toget i Brønderslev, hvis man er blind, og umuligt, hvis man sidder i kørestol, med mindre man har bestilt handicaphjælp tre dage i forvejen, konstaterer Asger Jensen og Per Nielsen. Foto: Bente Poder

VENDSYSSEL:- Det var måske bedre at overlade togdriften i Vendsyssel til Skagensbanen (Nordjyske Jernbaner, red.). Der er så meget, der ikke fungerer hos DSB, foreslår folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) som reaktion på handicappede og gangbesværedes besvær med at komme af og på toget i Brønderslev og flere andre byer i Vendsyssel.- Det kan helt sikkert løses uden at det koster en formue. Det handler om vilje. Problemet er, at der mangler vilje til at gøre noget for passagerer nord for Aalborg, mener folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V). De to nordjyske MF’ere er klar til at springe på Brønderslev-borgmester Lene Hansens tog, og kæmpe for at få løst problemet med de alt for lave perroner på Vendsysselske togstationer.- Jeg er sådan set enig i Banedanmarks prioritering af sporene frem for perronerne, men sandheden er at Banestyrelsen hverken prioriterer spor eller perroner i Vendsyssel, mener Karsten Lauritzen.- Det må være muligt at finde en billig, enkel løsning, så handicappede kan tage toget uden at det bliver med livet som indsats, tilføjer han. Bjarne Laustsen er enig. - Vi må prøve at finde nogle nye smarte tekniske løsninger, ligesom man har det i nogle busser. Vi skal prøve at være lidt kreative, og det er helt klart, at vi skal leve op til FN’s handicapkonvention, siger Bjarne Laustsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.