Lokalpolitik

MFer: Minister, se på Thisted Kommunes økonomi

Torsten Schack Pedersen (V) vil have indenrigs-ministeren til at hjælpe Thisted

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bør ¿se positivt på at medvirke til, at Thisted Kommunes økonomi kan forbedres¿, mener hans partifælle, folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen, Thisted. - Ingen muligheder for at finde en løsning skal være uforsøgt, siger Torsten Schack Pedersen, som derfor har skrevet til ministeren på baggrund af, at Thisted Kommune mangler 60 millioner kroner efter at have overtaget en række opgaver fra bl.a. det gamle Viborg Amt i kølvandet på kommunalreformen. ¿Årsagen er, at Thisted Kommune har overtaget opgaver, som den efterfølgende ¿betaling¿ for ved hjælp af det udvidede totalbalanceprincip slet ikke balancerer. De regnskabstal for 2003, der lå til grund for kompensationen, har vist sig slet ikke at holde stik,¿ skriver Torsten Schack Pedersen. Tallene holder for kommunerne under ét, men regnstykket passer ikke for de enkelte kommuner efter den model, der er aftalt med Kommunernes Landsforening, ¿og jeg har også forstået, at KL ikke virker til at ville medvirke til en løsning. Derfor håber jeg, at du har mulighed for at rette op på denne skævhed.¿ Torsten Schack Pedersen henviser til, at budgetttallene fra det gamle Viborg Amt ikke svarede til de relle udgifter, da kommunen overtog opgaverne. Thisted Kommune må derfor hæve skatten med én procent og grundskylden med tre promille næste år blot for at sikre, at budgettet nogenlunde hænger sammen. ¿Kommunen udnytter af samme grund slet ikke den udmeldte ramme til serviceforbedringer, som kommuneaftalen for 2008 giver mulighed for,¿ hedder det i brevet til Lars Løkke Rasmussen. - Selve udgiftsreformen har givet gevinst, men så er det jo ærgerligt, hvis den bliver underløbet af andre ting, siger Torsten Schack Pedersen, der erklærer sig meget enig med sin partifælle, byrådsmedlem Arne Kaspersen, og som derfor vil have afklaret, om indenrigsminsiteren kan gøre noget for Thisted Kommune.