Svømning

Michael de Bruijn skuffede

Thy Triathlon Teams Michael de Bruijn måtte nøjes med en 10.-plads ved DM i sprint TRIATHLON: Thy Triathlon Teams Michael de Bruijn måtte nøjes med en skuffende 10.-plads, da den danske elite i Ganløse var samlet til det danske mesterskab i sprint. Thyboen gennemførte de 750 meter svømning, 23,5 km. cykling, samt fem km. løb i tiden en time fem minutter og 16 sekunder, og det rakte altså blot til 10.-pladsen for den ambitiøse TTT-atlet. Vinder blev Jimmy Johnsen fra Farum i tiden 1.01,39 timer. DM i sprint blev den første konkurrence i 15 år, hvor der skulle svømmes uden våddragt, da temperaturen havde sneget sig op over 23 grader. I næste weekend afvikles DM på den korte distance, hvor atleterne skal dyste på de klassiske distancer 1500 meter svømning, 40 km. cykling, samt 10 km. løb. Her stiller TTT med Kaj Sørensen og Finn Nielsen i aldersklassen 45-49 år.lbb