Michael Falch går solo i Aabybro

Michael Falch optræder solo i Aabybro torsdag 7. februar, ligesom det var tilfældet i Fjerritslev sidste år. Arkivfoto: ERIK SAHL

Michael Falch optræder solo i Aabybro torsdag 7. februar, ligesom det var tilfældet i Fjerritslev sidste år. Arkivfoto: ERIK SAHL

AABYBRO:Sanger og sangskriver Michael Falch rejser igen i ensom majestæt: I år tager han på soloturné i et land uden høje bjerge, og turen bringer ham forbi Jammerbugt Kulturcenter i Nordjyllands MedieCenter, Søparken 2, Aabybro. Torsdag 7. februar er der mulighed for at møde ham i mørket og høre hans stærke og muntre livshistorier omsat til sangtekster og gode melodier. Eller som han selv synger i De Vildeste Fugle: ¿Så skal den rejsende synge, om længsel i kroppen, om kærlighed¿. Det er noget af en karriere, der har givet Michael Falch den nødvendige livserfaring for at synge med indlevelse, sjæl og sårbarhed. Ikke kun som sanger og musiker men også som skuespiller. Både som solist og forsanger i et band har han leveret hit på hit til den danske sangskat. Ved den intime koncert i Aabybro synger han både nye og gamle sange og er altså alene på scenen, hvor han akkompagnerer sig selv på guitar.