Michael Mandsdotter stopper ved Jomfru Ane Teatret

Jomfru Ane Teatrets chef, Michael Mandsdotter, er fredag middag blevet udnævnt til ny teaterchef for Odense Teater. Opdateret kl. 15.58.

Michael Mandsdotter i Nordkraft. Arkivfoto.
Teater 4. september 2009 15:01

Jomfru Ane Teatrets leder siden 2001, Michael Mandsotter, blev fredag udnævnt til nye teaterchef på Odense Teater. 1. august næste år skal han afløse Kasper Wilton, der dermed har fået 10 år i chefstolen i Odense efter en fire års karriere på Vendsyssel Teater. - Det er simpelthen en udfordring, jeg ikke kan sige nej til, og jeg er både ydmyg og glad for opgaven, siger den 46-årige Michael Mansdotter. - Men det giver også et lille stik i hjertet, at jeg skal forlade Nordjylland. Aalborg er jo en enestående by og Teater Nordkraft et spændende teater, siger han Uvist hvem ny chef bliver Teater Nordkraft åbner næste år i Nordkraft som en fusion af Jako-Bole Teatret og Jomfru Ane Teatret. Hvem der skal lede det teater, er endnu ikke afklaret. I øjeblikket styres teatrene af en overgangs-bestyrelse, mens fusionen er under udarbejdelse. Senere skal der nedsættes en egentlig bestyrelse for Teater Nordkraft, og dens første store opgave bliver naturligvis at finde den fremtidige chef. Første sæson på Teater Nordkraft Når Michael Mansdotter tiltræder næste år, kommer han til at overtage det repertoire, som Kasper Wilton har lagt for sæsonen 2010/2011. Og på samme måde er Michael Mansdotter lige nu ved at planlægge første sæson for Teater Nordkraft: - Det at skabe en forestilling er jo ofte et forløb på mere end halvandet år fra start til premiere, fortæller Michael Mansdotter. For ham bliver den helt store udfordring, at han nu ikke længere skal være leder af en scene med omkring 10 ansatte, men skal stå i spidset for et helt teaterhus med flere end 100 på lønningslisten. Omfattende CV Den afgående teaterchef på Jomfru Ane kom til Aalborg i 2001 fra en stilling som leder af Limfjordsteatret i Nykøbing Mors. Han er uddannet skuespiller og er også ved flere lejligheder sprunget på scenen på Jomfru Ane Teatret. Sin skuespilleruddannelse fik Michael Mansdotter i 1987 på Århus Teaters Elevskole. I en periode, da han var ledig, studerede han ledelse, virksomhedsøkonomi og samarbejde på Århus Købmandsskole, og dermed var han klædt på til jobbet som teaterleder. Det første fik han i Nykøbing i 1998. Michael Mansdotter er gift med Gitte Aagaard, der er sceneinstruktør. Sammen har de datteren Johanne Aagaard Mansdotter på 14 år. Selv om han nu flytter til Odense, efterlader han i første omgang den øvrige familie i Aalborg, så datteren ikke behøver at skifte skole. Der var 19 ansøgere til stillingen som chef for Odense Teater.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...