Michael Valgren skuffede i prologen

Blev nummer 74 i prologen til Normandiet Rundt

Michael Valgren er selv skuffet over placeringen i prologen til Normandiet Rundt

Michael Valgren er selv skuffet over placeringen i prologen til Normandiet Rundt

THY:Cykelrytteren Michael Valgren havde sat næsen op efter en topplacering, da det store franske løb Normandiet Rundt mandag eftermiddag blev skudt i gang med en prolog på 3,4 kilometer. Men han måtte nøjes med en placering som nummer 74 - 21 sekunder efter vinderen.

Også Michael Valgrens sportschef fra Team Cult Energy havde forventninger til rytteren fra Thy. Han havde nemlig ladet Valgren starte sidst på holdet.

- Men desværre kom jeg til at køre i regn. Det gør asfalten glat. Men det skal ikke være en undskyldning. Jeg er skuffet over, at det ikke lykkedes mig at blive blandt de bedste, siger Michael Valgren.

- Men jeg gør det bedre tirsdag, lover han.

Tirsdagens etape er på 201 kilometer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.