EMNER

Microsoft bøjer sig

BRUXELLES. Efter mange års strid med EU-Kommissionen begynder Microsoft nu at opfylde kravene i en afgørelse fra 2004, der slog fast, at softwaregiganten misbrugte sin størrelse til at tryne andre selskaber på markedet. Det fortalte EU¿s konkurrencekommissær Neelie Kroes mandag - og tilføjede: - Det er beklageligt, at Microsoft først har efterlevet dommen efter betydelig forsinkelse, to retsafgørelser og pålæggelsen af daglige strafbøder, sagde hun. Softwaregiganten har blandt andet nægtet at udlevere de oplysninger, som andre virksomheder skal bruge for at skabe produkter, der kan indgå på lige fod i Windows-baserede netværk. Microsoft er nu blandt andet gået med til at sælge oplysningerne til en lavere pris end tidligere.