EMNER

Middagen reddet på svampetur

Der var stor interesse for svampeturen. Privatfoto

Der var stor interesse for svampeturen. Privatfoto

LUNKEN:Det holdt tørvejr, da naturvejlederne indbød alle til den traditionelle svampetur i Lunken. Selv om svampene ikke var talrige formåede naturvejlederne alligevel at give de 75 deltagere, begynder såvel som de mere rutinerede, en god tur i efterårsskoven. Hans Peter Johansen gennemgik - med udgangspunkt i en lille udstilling af områdets svampe - de almindeligste svampefamilier, og gav mange gode fif i kunsten at samle svampe. Knud Andersen supplerede med råd om gode svampesamlervaner, og gennemgik desuden den mest gængse litteratur. Derefter begav hele flokken sig til skovs bevæbnet med kurve, svampefloraer og små knive. Og der blev fundet svampe, også de spiselige. De populære rørhatte var der flest af, men også almindelig kantarel og tragtkantarel endte i kurvene. Tilbage i Naturskolen blev der drukket kaffe, og naturvejlederne satte navne på de sidste svampe. Høsten var ikke overvældende, men der er alligevel blevet serveret svampe på mange middagsborde om aftenen, og ifølge naturvejlederne smager de svampe, man selv har fundet, bedst. inge