EMNER

Middelalder i Kildeparken

Flere end nogensinde deltager i middelalderdag

18
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

(credit)Middelalderdage i Kildeparken

AALBORG:Vejret ser for en gang skyld ud til at være med arrangørerne af det tilbagevendende arrangement i Kildeparken, Middelalder i Aalborg.

Det er fjerde år i træk deltagerne, som både tæller gøglere, musikanter, håndværkere, riddere og medlemmer af diverse middelalderlav indtager parken, og i år er der oven i købet flere deltagere end nogensinde.

Kan ikke lade være

- Vi gør det simpelthen fordi, vi ikke kan lade være, forklarer Anita Larsen, som deltager sammen med en gruppe fra Himmerlands Middelalder.

- For mit eget vedkommende er det for eksempel blevet den måde, jeg holder sommerferie med mine børn på. Og selvom det kan være svært at tro, er de også blevet så glade for at være med, at de selv kommer og spørger, om vi ikke skal afsted snart, fortæller hun.

Startede som frivillig

Anita startede oprindeligt som frivillig på middelaldermarkedet ved Voergaard Slot for 12 år siden, og i dag er hun medlem af Himmerlands Middelalder, som har sin egen lejr med telte, heste, bålplads og sovefaciliteter i Kildeparken.

- Når jeg ikke arbejder, bruger jeg stort set hele min tid på det her, supplerer Toby Kaas.

Han er lejrens ridder og udkæmper gerne drabelige kampe mod andre - også lejrkammeraten Thorben Sparre, der i dagens anledning er udklædt som ventiansk købmand, men også har et alter ego som pastor emeritus og præst med særlig interesse for middelalderreligion.

- Det ligger nok i anerne, mener han.

- Jeg har i hvert fald fundet ud af, at Kaas-familien har talt flere riddere tilbage i tiden, smiler Toby Kaas.

Breder sig

Festlighederne kulminerer blandt andet med et stort ildshow lørdag aften, men der er også masser af aktiviteter og oplevelser for publikum de øvrige dage.

- Ja, vi breder os jo lidt efterhånden, siger arrangør og initiativtager Ahmad Vakili.

Han fortæller, at der i år er flere deltagere end nogensinde. Men selvom der godt kunne være endnu flere end de 400, som er tilmeldt på nuværende tidspunkt, har arrangørerne også sagt nej til nogen.

- Det er vigtigt for os, at det ikke bliver større, end vi kan overskue det. Jeg foretrækker i hvert fald, at det er sådan, at jeg stadig kan huske folks navne, tilføjer han.

Mange frivillige

Ifølge Vakili er det et stort arbejde at rejse telte, boder og hegn. Og uden de mange frivillige gik det slet ikke.

- Det er jo tre uger af folks sommerferie, de lægger her. Men stemningen og sammenholdet er alligevel så godt, at de fleste vender tilbage år efter år, forklarer han.

Middelalder i Aalborg får også stor støtte af Aalborg Kongres og Kultur Center, som blandt andet stiller lokaler og kantine til rådighed for de frivillige.

- Og så er vi også så heldige at have en masse gode lokale leverandører. Pølserne kommer for eksempel fra Krastrup Søgaard, så det er god kvalitet, fremhæver han.

Tjekkisk kampgruppe

Personligt glæder Vakili sig blandt andet til at opleve den tjekkiske kampgruppe, som optæder for først gang i år. Men men han ser også frem til aftnerne med gøgl og musik, for der er en særlig stemning i parken, når mørket sænker sig.

- Så sig endelig til folk, at de skal kigge forbi. Der er altid noget at se på eller prøve. Også hvis man bare har lyst til at slappe af med lidt god mad og underholdning, siger Ahmad Vakili.

Åbent til søndag

Middelalder i Aalborg fortsætter til og med søndag, og der er åbent dagligt fra kl. 10 til 20, lørdag til kl. 22, og søndag pakker deltagerne sammen kl. 17.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.