Film

Middelmådigt mafia-spil

GODFATHER II er et tilbud, du roligt kan afslå

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Persongalleriet byder på kendte og ukendte ansigter.

Det hænder, at elendige film bliver til glimrende spil. Men det modsatte er langt mere almindeligt, og Godfather er desværre ingen mønsterbryder. Umiddelbart virker det ellers lovende - og meget GTA-agtigt. For dine fødder ligger den åbne storby, og du har nok at gøre med at likvidere rivaler og stjæle forretninger fra de andre "familier". Det er bare ikke nær så sjovt, som det lyder. Her er for mange trælse fejl og ulogiske begrænsninger. Tiden går med kedelig transport, og spillet bliver hurtigt ensformigt. At gå i ildkamp med de andre gangstere er omtrent lige så udfordrende som at plaffe lerduer. Og dine egne folk er endnu dummere. Ingen Al Pacino Det går lidt bedre på nettet, hvor op til l6 spillere kan deltage. En sjov detalje er, at man kan spille som den tilbagelænede chef, der ser det hele fra oven - nærmest som et strategispil, mens de andre gør det grove. Men også her møder man for mange trælse begrænsninger. Der er store huller i spillets persongalleri. Spillets hovedperson, og flere af de øvrige figurer, er aldrig set i filmene. Men det bliver da til nogle glade gensyn med klassiske filmscener, der her opleves fra nye vinkler. Musikken kan i sig selv lægge den helt rette stemning, men dialogen virker ofte malplaceret. Når grafikken samtidig er primitiv og plaget af tekniske fejl, lander spillet i bunken med tilbud, du roligt kan afslå.