Midtbanestjerne bebrejder coronasmitte for PSG-nederlag

Italienske Marco Verratti siger, at PSG umuligt kunne have gjort det bedre, da holdet tabte til RC Lens.

Marco Verratti og resten af PSG-holdet tabte torsdag aften 0-1 til oprykkerne fra Lens. PSG var uden flere af holdets største profiler, fordi flere af dem er blevet smittet med coronavirus.

Marco Verratti og resten af PSG-holdet tabte torsdag aften 0-1 til oprykkerne fra Lens. PSG var uden flere af holdets største profiler, fordi flere af dem er blevet smittet med coronavirus.

LENS:Paris Saint-Germains overraskende 0-1 nederlag til oprykkerne RC Lens torsdag aften skyldtes manglende forberedelse og fravær af flere spillere på grund af coronasmitte.

Det siger holdets italienske midtbanespiller Marco Verratti til franske Canal Plus efter kampen.

Flere af PSG's største profiler er i karantæne efter at være blevet smittet med coronavirus. Derfor indledte holdet den nye sæson i Frankrigs bedste fodboldrække uden superstjerner som Neymar og Kylian Mbappé.

Og det kunne mærkes, forklarer Marco Verratti.

- Jeg tror, at nederlaget skyldes mange faktorer, men vi gav alt, hvad vi kunne.

- Det var umuligt at bede om mere efter kun en uges træning. Mange af vores spillere er ude med coronavirus, og vi havde flere unge spillere på banen. Det bliver mere af det samme vanvid om tre dage, siger Marco Verratti med henvisning til PSG's kommende kamp mod Marseille på søndag.

PSG har i forvejen taget senere hul på sæsonen end alle andre hold i ligaen, fordi klubben spillede Champions League-finale 23. august.

Derfor er mange af holdets spillere først lige vendt tilbage fra ferie.

Det var netop efter en ferie på Ibiza, af mange af PSG's spillere blev smittet med coronavirus.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.