Lokalpolitik

Midtby i fokus

Blomster og højt byggeri skal skabe mere spændende by

Nogle af ideerne går på at bygge en ekstra etage på arkaden. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Nogle af ideerne går på at bygge en ekstra etage på arkaden. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

HJALLERUP:Hjallerup skal være en mere spændende by at bo i. Der skal sættes fokus på midtbyen i den kommende tid. Sådan er konklusionen på et borgermøde, arrangeret af Hjallerup Samvirke.

Hjallerup Samvirke har haft bistand af ældrechef i Aalborg Kommune, Kristian Cronwald, og af firmaet Rambøll.

Forslagene skal i dag sendes til Brønderslev Kommune, for at indgå i den kommuneplan, der gælder frem til 2025, men skal revideres i år.

Hjallerup Samvirke har valgt at tage planlægningsfasen i egen hånd, i forbindelse med, at der sættes fokus på midtbyen.

Noget af det, der blev peget på, var, at parkeringspladserne omkring Hjallerup-Centret skal gøres mere spændende. Der kan f.eks. plantes blomster.

Der er allerede ved at blive taget skridt hertil, idet der er holdt møde med driftsleder Finn Bjerning fra Brønderslev Kommune.

Østergade var også i fokus. Her er det planen, at den nuværende bebyggelsesstil skal bevares.

Dog er det planen at fravige et krav om, at der skal være erhverv i stueetagen.

- Det sker i erkendelse af, at der er butikker og andre erhverv, der lukker, siger konsulent Iben Steenbæk Andersen fra Rambøll.

I Østergade må der bygges helt op i tre etager. Det er også et ønske at få bykernen indsnævret.

Flere pegede på, at man ikke ønsker en spredning, som kan opleves i Dronninglund.

Der var omkring bymidten forslag om at bygge en etage oven på arkaden, restauranten med mere.

Centrum i dag er spredt. Der blev peget på, at byen bør have mere byrum, der kan afløse det stationsbyagtige præg.

Det er i den forbindelse, der peges på, at der kunne bygges i tre etager. Det er sket allerede i dag omkring Stengården.

Ifølge Bodil Bjørn fra Brønderslev Kommunes planlægningsafdeling skal kommuneplanen godkendes i byrådet i november. Kommuneplanen skal revideres hvert fjerde år, og det er det, der nu sker.

Når kommuneplanen er godkendt, skal der så arbejdes på at udfylde rammerne.

140 deltog i borgermødet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst