EMNER

Midtens sammenbrud

I et land, hvor forsvaret ikke kan forsvare sine egne våben, kan alt ske: En politisk fumlegænger bliver løsgænger, fordi dét parti, han stiftede, har forladt ham - og en anden politisk løsgænger fumler nu med at danne sit eget parti. Det lyder som sort humor, men er lige så skinbarlig en sandhed, som det er, at de begge kom fra et helt tredje parti, der lige nu ligner det 21. århundredes svar på Alle Partiers Moder. Hvordan det går Simon Emil Ammitzbølls Borgerligt Centrum, kan kun fremtiden vise - men fortiden har forlængst vist, at Naser Khaders Ny Alliance allerede havde lagt fremtiden bag sig, da navnet blev Liberal Alliance. Der var ikke så meget fumlegænger i dét - tværtimod har kursen også efterfølgende været søvngængersikkert sat mod politisk konkurs. Nu skal den tredje radikale udbryder - Anders Samuelsen - forsøge at samle stumperne efter en Naser Khader, der var karismatisk, men ingen taktisk begavelse. Med Anders Samuelsen er det omvendt - men rækker det til andet og mere end nyradikal fusion med Borgerligt Centrum, inden de begge ender der, hvorfra ingen partier kommer levende tilbage? Lag for lag er efterhånden blevet skrællet af Det Radikale Venstre - først Marianne Jelved og siden Margrethe Vestager har den tvivlsomme ære at være Alle Partiers Moder. Syv års fravær fra magten har blotlagt partiets klassiske dilemma: Pendulet svinger ikke længere mellem indflydelse på en socialdemokratisk og en liberal regering, og så bides hestene over den tomme magtkrybbe. Først gik Khader, så smækkede Ammitzbøll med døren, og som så mange andre har de målet om at sætte sig på midten. Men som det går lige nu, er midten ikke engang i opbrud, men i regulært sammenbrud. Bliver Morten Helveg Petersen den næste partifælder, eller forbliver han i flyverskjul, selv om han har et køligt forhold til Vestager? Indtil videre er alt stille i magtens tomrum - men er det stilhed før en ny storm? Ja, tja, bum, bum, bum... Alt kan jo ske i et land, hvor forsvaret ikke kan forsvare sine egne våben.