Mie Ø. Nielsen skuffede i finalen

Aalborg-svømmeren var langt fra sit bedste på favoritdistancen ved EM

Foto: Francois Xavier Marit/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Francois Xavier Marit/AFP/Ritzau Scanpix

SVØMNING:Det spillede slet ikke for Aalborg Svømmeklubs Mie Ø. Nielsen i tirsdagens finale i 100 meter ryg ved EM på langbane i Glasgow.

Den 21-årige aalborgenser sluttede på sjettepladsen i den skuffende tid 59,93 sekunder. Det var langsommere, end hun svømmede i semifinalen og langt fra hendes personlige rekord på 58,73 fra 2016. En tangering af den tid havde udløst en EM-guldmedalje.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det var ikke godt, men min krop kunne ikke i dag. De første 50 meter var gode, men så døde mine ben fuldstændigt på vej hjemad, så jeg ikke kunne holde takt med de øvrige, sagde Mie Ø. Nielsen kort efter løbet til TV2 Sport.

Hun har chancen for at få revanche, når hun senere ved EM skal svømme i den sidste danske holdkap.

- Det glæder jeg mig til, så jeg kan vise, at jeg godt kan, fastslog aalborgenseren overfor tv-stationen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.