Mie Ø. Nielsen svømmer sig sikkert i OL-semifinale

Den danske svømmer er klar til OL- semifinale i 100 meter ryg, som svømmes natten til mandag dansk tid.

Den danske svømmer Mie Ø. Nielsen er klar til semifinalesvømning ved OL i Rio i 100 meter ryg.

I søndagens indledende heat svømmede danskeren i tiden 59,13 sekunder, og det rakte til en andenplads og den fjerdebedste tid i alt.

Mie Ø. Nielsen vandt guld ved EM tidligere i år på samme distance, og hun vandt bronze ved VM i fjor og ligger i øjeblikket nummer to på verdensranglisten.

Der svømmes semifinale natten til mandag dansk tid.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.