Migranter strømmer fortsat ind i Kroatien fra Serbien

Migranter på vej hen over marker ved lukket grænseovergang ved Sid-Tovarnik, fortæller øjenvidner.

Udland 18. september 2015 08:28 - Opdateret 18. september 2015 10:15

Migranter strømmer ind i Kroatien fra Serbien hen over marker ved en lukket grænseovergang ved Sid-Tovarnik, siger øjenvidner til Reuters.

Grænseovergangen er en af syv overgange, som de kroatiske myndigheder har lukket, efter at mindst 11.000 mennesker er strømmet ind i landet på to døgn.

Kroatien meddelte sent torsdag, at landet havde lukket alle vej-grænseovergange til Serbien, da det ikke kunne tage imod flere migranter og flygtninge.

Men tilstrømningen af mennesker fortsætter med uformindsket styrke fredag morgen, hvor busser med migranter fortsat ankommer til den serbiske grænseby Sid, hvorfra de mange mennesker begiver sig ud over markerne med retning mod den kroatiske grænseovergang.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...