Mike Grey blomstrer i slutspil

Der er ingen over og heller ingen ved siden af. Nummer 23 er manden, landets nordligste ishockeypublikum elsker allerhøjest. Og nu starter den del af sæsonen, hvor han plejer at være bedst.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mike Grey fra White Hawks og Ronny Larsen fra AaB tørner sammen mange gange i den kommende sæson. Arkivfoto: Torben Hansen

Mike Grey er nemlig om nogen manden, der blomstrer, når slutspillet begynder. Og selv om det, de fire nederste fra ligaen starter på i dag, officielt hedder et mellemspil, så er det at sidestille med et slutspil. - Der kan jo være hvad som helst fra ni til 30 kampe tilbage. Og det er da klart, at det er sjovt at spille knald eller fald kampe, ligesom de er sjove at se på for både tilskuere og presse, konstaterer den 33-årige fighter. Mike Grey har ikke antydning af undskyldninger for Frederikshavn White Hawks placering som nummer ni. - Du kan rende ind i skader eller være uheldig med dommeren i en kamp eller flere. Men set over 36 kampe så lyver tabellen altså ikke. Vi har spillet en rigtig god kamp fulgt af to dårlige, siger Mike Grey. White Hawks kan bringe sig på en foreløbig slutspilsplads allerede i første runde af mellemspillet, hvor holdet har det formodet svageste hold, Herlev i Frederikshavn. - Man skal ikke regne med en walkover, men hvis vi skal videre, skal vi have alle ni point mod Herlev, konstaterer Mike Grey.