Mike Leigh og samfundets små

Naturvidenskab 17. januar 2003 01:00

film "All or nothing" Selv om man elskede "Hemmeligheder og løgne", Mike Leighs charmerende engelske mor-datter komedie med hjerte og smerte, er det ikke sikkert man hopper lige så direkte om bord i denne her. "All or nothing" er en betydeligt enklere fortalt, betydeligt barskere udgave af den evige engelske historie om grundlaget for hele vores civilisation og dens demokrati, "den lille mand", det enkelte menneske. Ikke de smukke, unge og rige, ikke de store helte, men slet og ret - os, den enkelte, med alle svaghederne i behold. Vi er ikke på samfundets bund, men vi er i et af de lavere lag lige over - med bunden i sigte. Vi er i efter-Thatcher England med hårde sociale vilkår og en enorm, halvrådden boligmasse af beton & fugt. Penny er midaldrende, mor, lille og væver og arbejder som kassedame i supermarkedet Safeway. Hendes mand, Phil, er lavtlønnet taxichauffør i egen bil - et job, der giver anledning til en del god komik i filmen. Det er nok ham, der har lagt arvemasse til det ydre af deres to voldsomt overvægtige halvvoksne børn. Det går ikke for godt. Far Phil er en fantast og drømmer, han elsker sin Penny og børnene, og han ser slet ikke elendigheden lige omkring sig. Han kan dårligt betale benzinen til bilen og gebyrene til vogmanden ud af den smule løn han får skrabet sammen. Og han kan fint finde på at slukke for både radio og mobiltelefon og køre en lang tur på landet helt alene for at tænke over tingene og falde ind i sig selv. Det gør han ulykkeligvis netop den dag, hans meget store, meget hidsige søn render sig et hjertetilfælde til nede mellem blokkene. Og dermed vender verden pludselig bunden i vejret for ham og familien. Mike Leigh laver film med en stærk, bevægende sans for kærlig humor. Han kunne ikke drømme om at svigte sine personer, men alligevel udstiller han begejstret deres svagheder, deres ind imellem fuldkommen groteske livsvilkår og det absurde misforhold mellem drømmen om jævn lykke og så den faktiske virkelighed, handlingen foregår i. En familieidyl, der består i gnaven og hakken og ærgrelse og frustrationer og voldsomt dårlig opførsel fra sønnens side, kan det være svært at aflæse som idyl, når man ser den udefra. Det kan være svært at forstå kærligheden til den monstrøse, dorske, totalt elendigt opdragede søn, når han ligger på sofaen og bander ad sin mor. Set udefra. Men vi forstår det hurtigt, hvis vi bare i få glimt finder spejlbilledet af os selv. Mike Leigh er en mester til at finde nuancen, komikken i det tragiske, det store i det små - og omvendt. Det er denne film en fornem opvisning i. Han bruger den første time eller mere til at identificere og karakterisere familien og dens medlemmer og nærmeste omgivelser fra mange vinkler. Og så lader han denne helhed blive ramt af den voldsomme rystelse, der måske kan forløse noget nyt. Måske. For det forløser tydeligvis noget straks, men det er svært af tro på, at det er en virkning, der vil vare. Det må vi selv om - filmen fortsætter ikke i det uendelige. Svagheden er i mine øjne, at instruktøren overspiller sin definering af familiens enkelte medlemmer som små, svage, mere eller mindre sørgelige eksistenser så hårdt, at det bliver mere end svært at tro på, at der er en lysning et sted, et håb om at der igen kan opstå en lethed og varme i deres liv. Og dermed kommer han også lige akkurat et lillebitte stykke for tæt på at udlevere sine figurer som komiske tabere. Charmerende, morsom, fin op varm, som kun engelsk og dansk film kan være det, men så alligevel en millimeter for dygtigt beregnet. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "All or nothing" England 2002. Instruktør: Mike Leigh. To timer, 29 min. Till. f. alle. Biffen, Aalborg

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...