Børnepasning

Mikkel kom seks uger for tidligt

Mikkel gik glip af de sidste uger i sin mors mave - det betyder, at han som syvårig stadig har behov for særlig støtte.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vibeke Andersens syvårige søn Mikkel skal have ro og struktur for at få en tålelig hverdag. Foto: Grete Dahl

Mikkel kom til verden 24. august 2002 på Aalborg Sygehus Nord - seks uger for tidligt. Han vejede 2580 gram og målte 49 centimeter, så han var langt fra et af de mindste børn, der har klaret en for tidlig fødsel. Men konsekvenserne af de seks manglende uger i moderens mave, har fulgt ham lige siden, og hans forældre har måttet kæmpe for at få den nødvendige støtte - først i dagpleje, siden i børnehave og skole. De første uger af sit liv tilbragte Mikkel på neonatalafdelingen, udstyret med elektroder, lagt i kuvøse, og tilført sondemad. Men Mikkel kom over den første hurdle, og tre uger gammel blev han udskrevet. Alle ressourcer sættes ind - Når man investerer så mange ressourcer, dygtige læger og moderne udstyr, for at de for tidligt fødte børn skal overleve - så må man også afsætte de nødvendige ressourcer bagefter til at give dem et godt liv. Det mener Vibeke Andersen, Vodskov, mor til Mikkel, der i dag er syv år. For selvom Mikkel ikke var blandt de mindste nyfødte, så har eftervirkningerne af den tidlige fødsel fulgt drengen lige siden. Mikkel er hyperaktiv, meget impulsiv og har store problemer med at koncentrere sig. Han har sanseproblemer, føle og lugtesansen er nedsat og hans smertetærskel er så høj, at han ofte ikke reagerer på voldsom smerte, feber og sygdom. Den syvårige dreng har fået diagnosen "ADHD" - en adfærdsforstyrrelse, som i hans tilfælde skyldes den for tidlige fødsel. - Allerede i dagplejen var han meget urolig, ville ikke spise og sov typisk kun ti minutter af gangen, før han begyndte at skrige. Sådan et barn, er en hård belastning for en almindelig dagplejer, fortæller Vibeke Andersen, der i begyndelsen forgæves søgte kommunen om specialdagpleje og dækning af tabt arbejdsfortjeneste for de mange gange, hvor hun måtte blive hjemme ved Mikkel. Selvom både PPR og børnelæger anbefalede et specialtilbud, kom Mikkel som treårig i en almindelig børnehave, hvor der blev bevilget ekstra timer med en støttepædagog. - Men det var et alt for uroligt miljø for ham, han fungerede ikke, var hyperaktiv og kunne hverken spise eller sove, eller indgå i børnehavens normale aktiviteter, fortæller Vibeke Andersen. Ro i specialbørnehave Først da en ny børnelæge på sygehuset konstaterede en mulig lille hjerneskade, kom han som fem-årig i en specialbørnehave hvor han fandt den nødvendige ro og struktur. - Jeg mener, at kommunerne alt for ofte vælger den billigste løsning og forsøger at passe børnene ind i de normale dagplejer, børnehaver og skoleklasser. - Det fungerer sikkert for nogle børn, men for andre er den bedste løsning at finde et andet sted til dem. Ofte forstyrrer de også de andre børn, med deres urolige adfærd, mener Vibeke Andersen I dag går Mikkel i en særlig ADHD-klasse på Sofiendalskolen i Aalborg, hvor der også er den nødvendige struktur på hans dag, ned til mindste detalje. Vejet og målt - til gennemsnit - I øjeblikket trives han, er tryg og sover for første gang i sin egen seng, fortæller Vibeke Andersen, der oplevede et stort sug af glæde, da drengen for nylig blev målt og vejet ved skolesundhedsplejersken og for første gang i sit liv, lå på gennemsnittet for sin alder. Alligevel er hverdagen fuld af bekymringer over Mikkel, der nu er blevet så gammel, at han forstår, at han er anderledes - og undrer sig over, at han ikke må gå i den samme skole, som andre børn. Mikkel har to søskende, Michelle på fem år og Mads på fire måneder - begge født til tiden. Bjørnetjeneste Vibeke Andersen har gennem årene gjort sig tanker om det etiske i at man kæmper til det yderste, for at de for tidligt fødte børn skal overleve. - Jeg tænker på, om vi gør de børn en bjørnetjeneste - men den grænse kan vi som forældrene ikke sætte, siger hun og mener at de fleste forældre vil gå meget langt i bestræbelserne for, at deres barn skal overleve. - Men når Mikkel igen har skreget og skreget en hel nat igennem, så har jeg da sommetider tænkt, at det var bedre, at han ikke var her. - Ikke af hensyn til os - men af hensyn til ham, siger Vibeke Andersen.