EMNER

Mikkelsen midlertidig NA-landsformand

KØBENHAVN. Det tidligere folketingsmedlem Leif Mikkelsen bliver tildelt en ny rolle i Ny Alliance. NA-toppen ønsker at styrke kommunikationen med partiets bagland. Derfor er Leif Mikkelsen udset til at blive midlertidig landsformand for partiet indtil landsmødet i marts. En helt ny stilling er blevet oprettet til Leif Mikkelsen, der primært skal forbedre dialogen med partiets kredsformænd og agere menneskeligt bolværk, hvis der opstår interne krisesituationer i partiet. /ritzau/