Klarup

Mikro er mestre

GUG:Gug BK's Mikro 97 har vundet de Nordjyske Mesterskaber i JBU's A-række. Finalestævnet blev afholdt i Jetsmark, hvor holdet spillede tre kampe og vandt dem alle. Det blev 3-1 mod Nørhalne, 1-0 mod NB og 6-1 mod Hadsund. Dermed var kronen på værket i sæsonen 2005 en realitet, hvor holdet ud over NM har vundet JBU's A-række i både forår og efterår, samt Vendsyssel Cup, Zebra Cup, Thise Cup, Danske Bank Cup (Klarup), Mema Cup, Mc Donalds Cup og Danske Bank Cup (Svenstrup). Holdet har spillet 68 kampe, vundet 61, spillet 3 uafgjort og tabt 4, holdet har scoret 277 mål, og der er gået 29 mål ind. På billedet ses holdet med guldmedaljer, forrest fra venstre: Anders Torp, Kristian P. Kristensen, Jayson Marks og Lum Krasniqi. Bagerst fra venstre: Marc Dahl, Christian C. Sørensen, Peter Mølholm, Mikael P. Kristensen og Rasmus Villadsen.