Milan-boss støtter Inter i CL-finale

AC Milan-vicepræsident Adriano Galliani holder med rivalerne fra Inter, når Inter i Champions League-finalen den 22. maj møder Bayern München.

- Selvfølgelig støtter jeg Inter. Hvis Bayern vinder, så kommer nummer tre i Italien i næste sæson ikke automatisk med i Champions League. Og nummer fire kommer ikke med i Champions League-kvalifikationen, men må nøjes med Europa League, siger Adriano Galliani. Hvis Inter taber til Bayern, er det netop Tyskland, som får glæde af at få nummer tre i Bundesligaen direkte med i Champions League samt nummer fire i Champions League-kvalifikationen. /ritzau/