Mild vinter giver flere penge på lommen

Du kan spare mange penge på varmeregningen, hvis de høje temperaturer fortsætter.

Den nye energiaftale betyder en ekstraregning til danskerne. Spørgsmålet er, hvor stor den bliver.. Arkivfoto

Den nye energiaftale betyder en ekstraregning til danskerne. Spørgsmålet er, hvor stor den bliver.. Arkivfoto

Efter de sidste års iskolde vintre frygtede mange, at endnu en skulle sende tonsvis af sne ned over landet. Snefaldet har dog været begrænset, og denne vinter ser ind til videre ud til at blive en hel del mildere end de foregående. Det vil kunne mærkes på varmeregningen, hvor der er penge at spare, hvad enten man opvarmer huset med fjernvarme, fyringsolie eller naturgas. Spar på olie og gas Både hos Energi- og olieforum (EOF) og HMN Naturgas vurderer man, at man vil kunne spare omkring 20 procent på varmeregning, hvis det milde vejr fortsætter. Bruger man fyringsolie vil en familie i et almindeligt parcelhus på 130 kvadratmeter med et 10 år gammelt oliefyr bruge omkring 500 liter olie mindre. Det vil give en besparelse på cirka 3000 kroner. Nogenlunde det samme vil man kunne spare, hvis man bruger naturgas. Her vil man bruge omkring 300 kubikmeter gas mindre, hvilket vil give cirka 2500 kroner ekstra i pengepungen. Spar på fjernvarmen Også hos folk med fjernvarme er der penge at spare - dog ikke helt så mange, som ved naturgas og fyringsolie. Ifølge Dansk Fjernvarme lå november og december 17 procent under normalen. Det vil give en besparelse på 1000 kroner i forhold til et normalt år, mens det i forhold til sidste år vil give hele 1500 kroner ekstra.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.