Mile løb i pinsen er for hele familien

Det traditionsrige Raabjerg Mile løb pinselørdag er for alle

Raabjerg Mile løbet er både for dem, der vil hurtigt ud af starthullerne og for lunterne og gående. Privatfoto
Ålbæk 1. juni 2014 15:55

AALBÆK: Trænger jeres familie til at lave noget sammen og måtte det gerne foregå udendørs?

Lørdag den 7. juni inviterer FAK 66 til et af Danmarks flotteste motionsløb, ved Råbjerg Mile.

Løbet foregår på en lukket rute i de naturskønne omgivelser og er derfor særligt egnet til familier med børn. Start og mållinje er inde på Råbjerg Mile camping og løbet kan kombineres med et ophold på campingpladsen.

I kan prøve kræfter med ruter på 5 km, 10,5 km, og halvmaraton distancen på 21,095 km. Løbet er åbent for løbere på alle niveauer og er kendt for den hyggelige stemning.

- Da FAK 66 naturligvis støtter op omkring Frederikshavns kommunes ”Go Run” projekt, hilser vi også gangmotionister velkommen på 5 km ruten, siger Ole Christensen fra klubben.

Der er som sædvanligt præmier til de hurtige og fine lodtrækningspræmier til de heldige.

Yderligere oplysninger om løbet kan findes på FAK 66 hjemmeside, fak66.dk - Vi håber på mange motionister vil være med til, at nyde en fridag i det flotte område, sammen med os.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...