Miley Cyrus: Britney forstår mig

Miley Cyrus er ved at blive voksen og mere berømt. Rampelysets pres klarer hun med hjælp fra Britney.

 <i>Charles Sykes/Invision/AP</i>

Charles Sykes/Invision/AP

Miley Cyrus: Britney forstår mig

De blev begge kendt som uskyldige ungdomsstjerner. Miley Cyrus fik sit store gennembrud som Hannah Montana i Disney-serien af samme navn, mens Britney Spears var et af de unge sangtalenter i Mickey Mouse Club. Ligesom Britney lod Miley Cyrus de lange lokker falde.

Men det er ikke kun hårmode, 20-årige Miley Cyrus lader sig inspirere af. Den unge sangstjerne fortæller til Huffington Post, at Britney Spears forstår, hvor svært det er at vokse op i rampelyset og det pres, der hører med.

- Alle går igennem en svær periode i deres liv, hvor de ikke har lyst til at få taget billeder hver dag. Hun havde bare aldrig en periode, hvor hun kunne sige, "jeg gennemgår noget lige nu og har brug for at lukke ned." Det har jeg heller ikke, så det er godt at have et menneske i mit liv, som forstår det, lyder det fra Miley Cyrus.

Allerede som 11-årig fik hun sin første rolle i filmen "Big Fish" fra 2003. Det egentlig gennembrud fik sangstjernen med Disney-successen "Hannah Montana". Dengang var hun kun 14 år gammel.

I 2009 udkom spillefilmen "Hannah Montana: The Movie", og singlen "The Climb" fra filmens soundtrack er en af Miley Cyrus' mest succesfulde singler til dato.

/newspaq/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.