Udland

Militær slår ring om romalejr efter skyderi og tre drab

De tre dræbte i fransk lejr var alle medlemmer af det roma-samfund, som boede på stedet.

Franske soldater har slået ring om en romalejr i Nordfrankrig, hvor et skyderi tirsdag har kostet mindst tre personer livet.

De tre døde var alle medlemmer af det roma-samfund, som overnattede på stedet.

Yderligere fire er såret, heriblandt et barn og to politibetjente, skriver avisen Courrier Picard.

Avisen beretter, at politiet rykkede ud til skyderiet omkring klokken 16.30 tirsdag eftermiddag ved byen Roye, der ligger i distriktet Haute-Somme mellem Paris og Lille.

De tre dræbte er en kvinde, en mand og et mindreårigt barn.

Et stort politiopbud holder vagt ved det hospital i Amiens, hvor de sårede behandles.

Personalet på hospitalet har bedt folk om at forlade et venterum på stedet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.