Militærmand på flugt fra drabsdom i Chile er anholdt

Pensioneret oberst på flugt fra Chile, hvor han er dømt for drab på 23 personer, er anholdt i Buenos Aires.

Under Augusto Pinochets styre i Chile blev tusindvis af politiske modstandere dræbt, og tortur og vilkårlige fængslinger var udbredt. Lørdag er en tidligere oberst, som er dømt for at have dræbt 23 personer, blevet anholdt i Argentina. Pinochet (foto) døde i 2006.

Under Augusto Pinochets styre i Chile blev tusindvis af politiske modstandere dræbt, og tortur og vilkårlige fængslinger var udbredt. Lørdag er en tidligere oberst, som er dømt for at have dræbt 23 personer, blevet anholdt i Argentina. Pinochet (foto) døde i 2006.

BUENOS AIRES: Politiet i Argentina har lørdag anholdt en tidligere officer fra Chile, der er dømt for overtrædelse af menneskerettigheder under Augosto Pinochets styre i 1970'erne.

Den pensionerede oberst Walter Klug Rivera var flygtet fra Chile til nabolandet Argentina.

- Han blev tilbageholdt foran det hotel, hvor han boede, og som han havde til hensigt at forlade i løbet af få timer, skriver politiet i Chile i et tweet.

Walter Klug Rivera er dømt for at have kidnappet og dræbt 23 personer i 1973.

Det skete, umiddelbart efter at Pinochet overtog magten i landet gennem et statskup, hvor den siddende præsident Salvador Allende blev fjernet fra posten og dræbt.

Over 3000 mennesker døde eller forsvandt under Pinochos styre fra 1973 til 1990. Tusindvis af dissidenter og venstrefløjspersoner blev udsat for tortur af efterretningstjenesten og hæren i Chile og tvunget i eksil.

Mandag vil Walter Krug Rivera blive stillet for en dommer i Buenos Aires, som vil påbegynde processen med at udlevere ham til Chile, rapporterer medier i den argentinske hovedstad.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.