Militærnægterforeningen opløst

Statslig anerkendelse og udhulet værnepligt har fjernet grundlaget for militærnægternes fagforening

København: Slaget med magthaverne er vundet for Militærnægterforeningen, der på en generalforsamling lørdag nedlagde sig selv med virkning fra 2010. Foreningen har for få medlemmer til at holde liv i økonomi og aktiviteter. Men samfundsudviklingen har også gjort den over 40 år gamle fagforening for rebelske værnepligtige så godt som overflødig, siger bestyrelsesmedlem Helge Ratzer til Ritzau. Tidligere dage betragtede de politiske magthavere og myndighederne de rebelske værnepligtiges boykot af militærtjenesten som en trussel mod landets forsvarsvilje over for den røde Østblok. Så alvorlig en trussel, at Forsvarets Efterretningstjeneste i 1970 brandulovligt aflyttede deres generalforsamling. Alt imens kæmpede organisationen som en slags fagforening mod, hvad militærnægterne betragtede som en regulær afstraffelse af deres standpunkt i form af meget længere tjenestetid end almindelige værnepligtige og med meningsløse arbejdsopgaver i militærnægterlejrene. Nu om dage er løn og tjenestetid den samme for soldater i både militær og civilforsvar som for militærnægterne, der har FN's menneskerettighedskommissions ord for, at de er i deres gode ret til at sige nej til at bære våben. Vrangvillige værnepligtige får endog råd og vejledning af forsvarets egne socialrådgivere, både til helt at slippe for uniformen og til at smide den i utide, såfremt de fortryder at have valgt militæret eller det civile beredskab, påpeger Helge Ratzer. - Vi har sejret os ihjel. Nu kalder selv forsvaret os officielt for militærnægtere, hvor det i gamle dage hed civil værnepligt. Og de standardformularer, vi før gav folk som hjælp til at søge om militærnægtertjeneste, ligger nu på militærnægteradministrationens egen hjemmeside. Det kører rimeligt, siger han. I dag har foreningen omkring 80 medlemmer - en halv snes værnepligtige, resten en aldrende skare af antimilitarister, pacifister eller politiske modstandere af de opgaver, regeringen sætter militæret til. I starten talte foreningen over 4000 medlemmer, værnepligtige og sympatisørerne. Siden 1980'erne er antallet af tvangsindkaldte værnepligtige faldet drastisk, ligesom antallet af militærnægtere, som nu udgør under 300 årligt. I begyndelsen af 1970'erne valgte over 4000 værnepligtige tjenesten som militærnægtere. Endnu er der kaserner, der af statushensyn lægger mere vægt på at overtale folk, som fortryder militærtjenesten, til at blive, end på at rådgive med at komme ud af uniformen, siger Helge Ratzer. I de seneste år har Militærnægtertjenesten i snit haft omkring en enkelt henvendelse om måneden fra folk i den situation. Så der er stadig behov i specielle situationer for den hjælp, Militærnægterforeningen har ydet, bemærker han. /ritzau/