Thailand

Militærstyre inviterer omverdenen inden for

Det nye thailandske militærstyre inviterer senere i dag omverdenen til at høre om sine planer. Desuden opfordrer styret sine tilhængere til at ytre sig, og modstanderne til at forholde sig roligt.

En kampvogn er posteret som vagt foran et tempel nær regeringens hovedkvarter i Bangkok. Foto: Scanpix

En kampvogn er posteret som vagt foran et tempel nær regeringens hovedkvarter i Bangkok. Foto: Scanpix

Opfordringerne kom kl. 6.15 dansk tid i en serie på syv dekreter, som styret officielt udsendte. I dekreterne gøres det blandt andet forbudt at samle sig i forsamlinger på flere end fem personer, der sættes navne på ledere fra Søværnet, Flyvevåbnet og politiet, som nu er en del af styret og medierne opfordres til at samarbejde ved kun at formidle sandheden, som det hedder. Endelig fastslår militærstyret, at alle internationale aftaler indgået af den tidligere regering vil blive overholdt. Senere i dag inviteres ambassadører fra alle lande med en repræsentation i Thailand til at mødes med militærstyret, hvor de vil fremlægge deres planer for den kommende tid. I hele verden incl. Danmark er der kraftige firdømmelser af kuppet i Thailand, der har en mangeårig tradition for demokrati.