Udland

Militante støder sammen mellem Syrien og Libanon

Hizbollah er i kamp mod Nusra Fronten på den libanesiske side af grænsen til Syrien.

Militante fra den libanesiske Hizbollah-bevægelse er tirsdag stødt sammen med den militante syriske gruppe Nusra Front ved byerne Toufeil og Britel i det østlige Libanon, tæt ved grænsen til Syrien.

Det rapporterer Hizbollahs tv-station al-Manar, og en militær kilde i Hizbollah bekræfter oplysningen over for Reuters.

Kilden siger, at Hizbollah overraskede soldater fra Nusra Front i "fremskudte stillinger" i udkanten af de to bjergbyer, som ligger tæt på Baalbek.

Nusra Front er al-Qaedas gren i Syrien.

Konflikten i Syrien har tidligere medført uroligheder i den østlige del af Libanon, der grænser op mod Syrien.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.