Miljø-ansvar hos bilkøbere

I forbindelse med lanceringen af den nye Freelander, introducerer Land Rover noget, som bør give genlyd i hele den globale bilindustri. Nu gælder CO2-kvoter ikke længere kun for nationer og regeringer, men også for Land Rover producenten og firmaets kunder. Programmet blev præsenteret på biludstillingen i London, som dermed pludselig er blevet til noget andet end blot en udstilling. Essensen er, at Land Rover går ind i CO2-kvotesystemet og forpligter sine (foreløbig kun engelske kunder) til at gøre det samme. Det hele er ganske enkelt. Sammen med Climate Care - en af Storbritanniens store, og mest respekterede CO2-regnskabsførere - tager fabrikken ansvar for sit eget og bilernes, CO2 udslip. Foreløbig er det et pilotprojekt, som skal vare til udløbet af 2008, og man regner med at man i perioden vil repræsentere udslippet for det der svarer til 124.000 gennemsnitshjem i Storbritannien. Land Rover skal sørge for at reducerer udslippet fra fabrikken i den engelske by, Sulihull, hvor man allerede har ladet forureningen mindske med 30 procent på otte år. Og kunderne skal betale for at bruge bilerne. Ifølge fabrikanten har kundeundersøgelser vist, at ejerne er villige til at betale omkring 2.000 kroner per år i ekstraomkostninger.