Miljøbilen stopper

Affald 1. december 2004 05:00

BROVST: Miljøbilen, som i en årrække har hentet kemikalier, batterier og andet miljøfarligt affald hos borgerne, stopper pr. 1. januar. Faktisk har bilen allerede kørt sin sidste tur. Årsagen er, at der er for lidt at køre med. - Der er for få, som benytter bilen i forhold til omkostningerne, siger miljøtekniker Carsten Christensen, Brovst Kommune. I stedet skal miljø-affaldet afleveres på genbrugspladsen i Brovst. Desuden bliver der en helt ny ordning for aflevering af batterier. De kan lægges i en plastpose, som placeres oven på papircontaineren. Så bliver batterierne fjernet sammen med papiret. Men den ordning gælder kun for batterier. Miljøbilen kørte første gang midt i 90'erne og var dengang en stor succes, men siden er mængden af miljøfarligt affald, der afleveres direkte på genbrugspladsen, steget kraftigt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...