Aarhus

Miljøcenter pudser politi på fabrik

ÅRHUS:Miljøministeriets Miljøcenter Århus har bedt politiet undersøge, om der er grundlag for at rejse straffesag mod oliefabrikken, Århus Karlshamn, i forbindelse med sidste uges storbrand. Kontorchef ved Miljøcentret Birgitte Langsted siger, at der er en del, der tyder på, at virksomheden har overtrådt både interne og eksterne regler. - Det tyder på, at forskellige forhold har ydet et lille bidrag til det, der udviklede sig til en større brand i virksomheden. Og der er det, vi gerne vil have politiet til at undersøge, siger kontorchefen. /ritzau/