Miljøgebyr for at køre i tyske byer

Turister i Tyskland skal i fremtiden huske at købe en miljø-mærkat til bilen

Jørgen Lind
I en række tyske storbyer skal bilisterne fremover købe miljøcertifikater for at køre i centrum. Foto: www.visitBerlin.de
Fodbold 9. december 2007 05:00

NORDJYLLAND: De tyske miljømyndigheder vil af med ¿de gamle stinkere¿ ¿ ældre biler, der forurener meget. Fra 1. januar indfører flere tyske byer miljøzoner, hvor biler kun må køre ind, hvis de opfylder visse forureningskrav og er forsynet med en miljømærkat. Den tyske betegnelse er Umweltplakette eller Feinstaubplakette. Reglen gælder for alle, også turister, og det kan koste en bøde på 40 euro at køre uden mærkat. Mærkaterne findes i farverne grøn, gul eller rød. Rød mærkat opnår køretøjer med EU-udstødningsnorm 2. Gul mærkat får køretøjer med EU-udstødningsnorm 3, og grøn mærkat køretøjer med EU-udstødningsnorm 4 eller bedre. Mærkaterne sælges på samtlige TÜV-prøvestationer og DEKRA-værksteder i Tyskland, og de koster mellem 5 og 10 Euro. Man skal medbringe bilens originale indregistreringsattest. Mærkaterne er ikke tidsbegrænsede og er forsynet med bilens indregistreringsnummer, så du skal altså først købe en ny mærkat, når du skifter bil. Umweltplaketterne kan kun købes inden for værkstedernes åbningstider, altså ikke om natten. Hvad gør man så, hvis man som turist ankommer til Berlin en sen aften uden miljø-mærkat? Tysk Turist Information i København beroliger: ¿Hvis en bil uden plakette skulle formaste sig ind i en miljøzone uden for værkstedernes åbningstider, får man en lille hilsen med oplysning om miljøzonerne og adresse på nærmeste værksted ¿ og ingen bøde¿. I Berlin, Hannover, Köln og Stuttgart træder reglen om miljøzoner i kraft lige efter nytår. I Berlin omfatter miljøzonen et område på ca. 88 kvadratkilometer i den indre by inden for S-baneringen. Andre byer, der snart får eller overvejer at indføre miljøzoner, er bl.a. Nürnberg, Dresden, München og Magdeburg. En række byer vægrer sig ved at begrænse biltrafikken i den indre by og siger derfor nej til mærkaterne. Hvilke byer, der er omfattet af ordningen ¿ eller overvejer den ¿ fremgår af hjemmesiden www.umwelt-plakette.de. På hjemmesiderne www.tuev-nord.de og www.dekra.de kan du finde adresserne på de mange hundrede prøvestationer og værksteder, der sælger Umweltplaketterne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...